Hvem har producentansvaret for kassen, du sender i?

Kassen er transportemballage, ikke salgsemballage

Det lyder som en teknikalitet. Det er det ikke: de to typer har hver sin regel for, hvem der er producent, og hele resten af siden hænger på hvilken kasse du står med. Forordningen definerer transportemballage sådan, ordret:

»transportemballage«: emballage, der er udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af en eller flere salgsenheder eller en samling af salgsenheder lettes for at forhindre skade på produktet forårsaget af håndtering og transport, men som ikke omfatter vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere«

Og den har en underkategori, der er skrevet direkte til netop din situation:

»e-handelsemballage«: transportemballage, der anvendes til levering af produkter i forbindelse med onlinesalg eller andre former for fjernsalg til en slutbruger«

Dansk Producentansvar siger det samme med almindelige ord:

»Transportemballage kan også være emballage der bruges til at levere produkter fra onlinesalg. Det kan for eksempel være forsendelseskasser, kuverter og beskyttende fyldmateriale, der bruges til at sende varer direkte til kunden.«

Kassen, kuverten, posen, tapen, boblefolien og fyldet er altså alle transportemballage. Æsken, varen selv ligger i inde i kassen, er derimod salgsemballage, og den har sin egen regel. Den skelnen står i PPWR-guiden.

Ansvaret følger den, der først gjorde kassen tilgængelig

For transportemballage er prøven ikke, hvem der pakker varen ned. Den er, hvem der første gang gjorde den tomme kasse tilgængelig på det danske marked. Emballagebekendtgørelsen, BEK nr. 1146 af 29/09/2025, § 3, nr. 36, litra a, ordret:

»er etableret i Danmark og første gang tilgængeliggør transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage eller serviceemballage på det danske marked«

Dansk Producentansvar skriver hovedreglen kortere:

»I har producentansvaret, hvis I første gang tilgængeliggør den tomme transportemballage på det danske marked.«

Køber du en neutral standardkasse i en dansk emballageleverandørs sortiment, har leverandøren allerede gjort den kasse tilgængelig i Danmark, før du så den. Så er kassen som udgangspunkt leverandørens ansvar, ikke dit. Det gælder uanset om din webshop er stor eller lille, og det er uafhængigt af bagatelgrænsen på 8 ton, som ikke fritager nogen for noget, men kun gør indberetningen simplere.

Fem tilfælde, hvor kassen alligevel er din

Hovedreglen har kanter, og de er ikke smalle. Kassen er din, når:

• den bærer dit navn eller dit logo. Får du emballagen fremstillet under dit eget navn eller varemærke, er du fabrikant af den.
• den er lavet særligt til dig. Bestiller du en kasse i dine egne mål frem for at vælge i et katalog, har du fastlagt designet.
• du selv henter den hjem fra udlandet. Køber du kasserne i et andet EU-land eller uden for EU, også i en udenlandsk webbutik, er det dig, der første gang gør dem tilgængelige i Danmark.
• du selv fremstiller den.
• du bruger noget, der ikke er lavet som emballage, som fyld. Dansk Producentansvars eget eksempel er lokalavisen brugt som kassefyld: ansvaret ligger da hos den, der bruger avisen som fyld, ikke hos den, der solgte avisen.

De to første har en undtagelse, der rammer mange små webshops. Miljøstyrelsen skriver om mikrovirksomheder, ordret:

»Mikrovirksomheder har ikke producentansvar for de emballager som danske emballagefabrikanter eller andre danske virksomheder tilgængeliggør overfor mikrovirksomheden.«

»Det gælder både generiske emballager og emballager udformet eller fremstillet under mikrovirksomheden eget varemærke.«

Er du mikrovirksomhed og køber dansk, er også kasser med dit logo eller lavet særligt til dig leverandørens. En mikrovirksomhed er efter samme kilde en virksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR. Er du i tvivl om, hvad du selv lander på, tager selvtjekket et minut.

Kassen, dine varer kom i, er et andet spørgsmål

Her overser de fleste noget. Indtil nu har siden handlet om den kasse, du sender ud. Men der kommer også emballage ind: papkasserne, pallerne, folien og fyldet, som dine varer ankom i. Den emballage har sin egen rolle i reglerne, og den hedder udpakker.

Miljøstyrelsen skriver ordret, hvornår den rolle ikke rammer dig:

»Din virksomhed har nemlig ikke producentansvar som udpakker hvis:«

»Din virksomhed har købt emballage eller et emballeret produkt af en dansk virksomhed.«

Og hvornår den gør:

»Din virksomhed har producentansvar som udpakker hvis:«

»Din virksomhed importerer emballerede produkter fra EU eller tredje lande og udpakker produkterne helt eller delvist inden din virksomhed videre tilgængeliggør produkterne enten i Danmark eller i et andet land.«

Køber du altså dine varer af en dansk leverandør, har du ikke udpakker-ansvar for den emballage, du pakker dem ud af. Importerer du selv varerne, har du det. Og den vej rammer også en mikrovirksomhed: fritagelsen for danske leverandører gælder ikke det, du selv henter hjem. Miljøstyrelsen ordret:

»Hvis en mikrovirksomhed importerer emballage fra et EU land eller fra et tredje land og tilgængeliggør denne emballage i Danmark vil producentansvaret placeres hos mikrovirksomheden.«

Hvad du skal spørge din emballageleverandør om

Det tager fem minutter og er værd at have på skrift, hvis du en dag bliver bedt om at forklare, hvorfor du ikke har indberettet kasserne. Spørg leverandøren om tre ting:

• Er I registreret hos Dansk Producentansvar for den emballage, I sælger os? Et ja med registreringsnummer er det stærkeste svar, du kan få.
• Indberetter I de kasser, vi køber, som jeres egen tilgængeliggørelse? Her vil du vide, om kasserne allerede er talt med i nogens indberetning.
• Producerer eller importerer I selv kasserne, eller køber I dem videre fra en anden dansk virksomhed? Svaret fortæller, hvor i kæden kassen første gang blev gjort tilgængelig i Danmark.

Bed om svaret i en mail. Ikke fordi leverandøren skal stå på mål for din indberetning, men fordi du så har et spor, der viser, hvorfor du har vurderet som du har. Bliver du udtaget til tilsyn, skal du kunne vise, hvorfor du ikke indberetter forsendelsesemballagen. Hvad et tilsyn ellers beder om, står i guiden om egenkontrol.

Hvad hvis I begge indberetter den samme kasse?

Reglerne udpeger én producent pr. emballage, ikke to. Indberetter både du og din leverandør de samme kasser, bliver den samme mængde talt med to gange i det danske regnskab, og I betaler begge bidrag for den. Det er ikke en bøde værd, men det er heller ikke gratis, og det er svært at rulle tilbage bagefter.

Derfor er spørgsmålene i afsnit 05 værd at stille, før du beslutter dig. Det omvendte, at ingen af jer indberetter, fordi I hver især tror, det er den anden, er den dyrere fejl af de to.

I PackReport markerer du selv, hvor emballagen kommer fra. Rapporten viser den emballage, du har markeret som leverandørens, for sig under »Dokumentation, ikke din indberetning«, adskilt fra det, du selv skal indberette. Sådan laves opgørelsen i praksis: se guiden til emballageregnskab.

Fire ting, ingen kilde har afgjort

Vi skriver dem her, fordi et compliance-værktøj, der lader som om alt er afgjort, er farligere end et, der siger hvad det ikke ved.

• Hvor grænsen går mellem et katalogvalg og en kasse i egne mål. Miljøstyrelsen har fået spørgsmålet og svarer med en henvisning.
• Egne mærkevarer i en neutral kasse. Dansk Producentansvars eksempel og Miljøstyrelsens eksempel peger hver sin vej.
• Når forsendelsen er varens eneste emballage. Sendes en vare i sin egen æske uden ydre kasse, er æsken salgsemballage. Hvor grænsen går, når du lægger en løs vare direkte i en forsendelseskasse, er ikke afklaret.
• Kasser med fragtfirmaets eller leverandørens logo. Ingen kilde, vi har fundet, tager stilling.

Er du i tvivl i en af de fire situationer, er det et spørgsmål til Dansk Producentansvar eller til en rådgiver, ikke et spørgsmål et værktøj kan svare på.